Sushi

Sushi... Jeg troede aldrig, at jeg skulle prøve at smage det, men i går var der tilbud i vores lokale supermarked, Løvbjerg - det var sat ned til halv pris, og så måtte jeg jo smage det... nu, hvor prisen ikke længere var en undskyldning.

Der fulgte soya-sauce med samt wasabi (nederst tv.) og ingefær i meget tynde skiver (nederst th.).

Jeg kan forstå, at hver enkelt af dem hedder noget (selvfølgelig), men jeg kender ikke navnene på dem. Øverst til højre havde tang omkring sig, så dem startede jeg med, da bare tanken om at spise tang ligger mig meget fjern. Jeg er opvokset nær Vestkysten, så tang er bare noget, der ligger på stranden. Når det er tørt er det ret træls at gå i med bare fødder...

Jeg kom lidt ingefær og en smule wasabi på og endelig nogle dråber soya-sauce på... og der skete ikke en skid!! Den store WAUW-effekt udeblev!! Den store BWADR-effekt udeblev også!!

Efter dem med tang omkring tog jeg så dem nederst i midten. Der var grønne asparges i - det var det eneste genkendelige (udover risen naturligvis). Denne gang undlod jeg ingefæren, da jeg ikke syntes, den smagte særligt godt, så jeg nøjedes med wasabi og soya. Ok, det smagte ok, og jeg kunne tydeligt smage de grønne asparges (et af mine yndlingsgrøntsager), men stadig ingen effekt!!

Så var der de sidste to øverst tv. De fik et godt lag wasabi og noget soya under fisken, og så ellers ind med det... HOLD DA OP, jeg fik da vist lige renset næsegangene!!! Pyha... måske en anelse for meget wasabi! Pyt med det, nu er næsegangene i hvert fald renest...

Tom tallerken

Og så sad jeg ellers med den største NÅ-følelse i hele verden!!! Var det bare det? Var det det, som mine veninder sukker efter hele tiden næsten? Jeg fik hverken WAUW eller BWADR effekt ud af det... så jeg forstår stadig ikke, at sushi skulle være så stort et hit, og at det skulle være sååååå lækkert... hmmm... giv mig hellere nogle rejer i en gang krydret/spicy sauce og div. tilbehør til... og så en god medium rare beef  bagefter...

Men god fornøjelse med sushi, dem der kan lide det. Jeg ved nu, at jeg kan spise det uden af brække mig - både bogstaveligt og af grin :)