Begravelse

Jeg bliver altid forstemt, når jeg er til begravelse. Og ja, jeg har været til rigtig mange - mennesker jeg holdt rigtig meget af. Af og til kommer jeg også til en begravelse, hvor jeg ikke kender den afdøde så godt eller så nært, som jeg måske gerne har villet, men livets omstændigheder gjorde ikke dette muligt.

Jeg har lige været til begravelse af min svoger. Han blev da gammel, så han har levet et fuldt liv, om jeg så må sige. De sidste år af hans liv har ikke været så sjove, da han efterhånden var ret hårdt ramt af sygdom. Han boede på et plejehjem, og at 'installere' ham dér, var nok det bedste min kære svigerinde havde gjort for sin mand. Han blomstrede op og fandt ud af, at andre også holdt af ham - uanset sygdom og livsomstændigheder.

Og så ligger han der - vi synger salmer, og sønnen har et indslag, hvor han spiller Elvis' "You were always on my Mind". Så har jeg svært ved at holde tårerne tilbage, for jeg kender rigtig meget til baggrunden for denne sang.

Dette er så det vi kalder "Den sidste tur". Godt at det er blevet 'moderne' at have en vogn til at fragte den døde, for det er usigeligt tungt at bære kisten hele den lange vej - enten til graven eller til rustvognen. Har selv prøvet det 2 gange. Første gang min mor, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke var med til at bære min far (jeg var trods alt 22 år). Anden gang bar jeg min egen mand.

Og så ligger man her - til evig tid... eller i hvert fald nogle år indtil det hele er væk, og ingen kan huske én længere, graven bliver sløjfet og stenen kastet om bagved, så der er plads til en ny 'beboer' - og livet for længst er gået videre for os efterladte.

Imens graverne har travlt med at få graven kastet til og blomsterne pænt arrangeret tager vi efterladte på kro eller forsamlingshus og indtager 'gravøl' som ofte består af - som her - en frokostanretning med vin, øl og vand og bagefter kaffe med lidt sødt til, eller blot kaffebord med masser af blødt brød til - boller, kringle, flødeskumslagkage og 3 slags småkager. Ja, vi fejrer livets bliven ved - nårh ja, og så mindes vi den afdøde med et par taler fra dem der kendte ham bedst.

Selvfølgelig er der stor forskel på om det er et gammelt menneske, der har levet et fuldt og helt liv, som vi tager afsked med, eller et menneske midt i livet, som bestemt ikke var 'slut' endnu eller om det er et ungt menneske, der først lige skulle til at starte sit liv. Jeg har prøvet alle 3 slags... Uanset hvad, jeg bryder mig ikke om at komme til begravelser, og jeg kommer - ærlig talt - kun af pligt, og for at pleje min egen samvittighed.

ÆRET VÆRE DERES MINDE!