25 april, 2012

Hvordan skal vores fælles penge bruges?

På vej hjem fra mødet i går i Århus kører jeg igennem Lading.


Lige inden for bygrænsen var der stillet en stor lastbil fra NCC

Jeg tænkte selvfølgelig "Hvad h...... har de gang i i Lading?" Jeg var nær kørt op på cykelstien fordi jeg skulle holde øje med manden i det gule tøj, og hvad det var han lavede...
Der var hvidt skum over det hele, og jeg tænkte, at der måske lige havde været en trafikulykke... Jeg kom også til at tænke på, at jeg på vejen til Århus også så noget hvidt på nogle sideveje, og jeg tænkte, at det var da godt nok spøjst, at de havde fået så meget sne her, at det kunne blive liggende...

Jeg var nødt til at vende bilen for at være helt sikker på, hvad han havde gang i
 

Jo-jo... han havde gang i at rense brostenene på chikanen lige inde i Lading by! ...!! ... ...
 

Mange tanker fløj gennem mit bette hoved... I starten tænkte jeg "Det var da godt nok spild af skattepenge!" Heldigvis er turen fra Århus til Viborg halvlang, og derfor kunne jeg jo bruge tiden til at tænke over, hvad vi bruger vores fælles penge til. Er det i orden, at nogle af vores penge bruges til at gøre brosten rene i Lading?

Ja, blev min konklusion efter nogle minutters overvejelser. Pengene er i hvert fald bedre brugt på det end at sende mig i en eller anden form for aktivering, fordi det skal jeg.
Der gør altså også noget ved et folk, når der er smukt og rent omkring os. Hvis alt fik lov til at forfalde mere eller mindre, kommer vores tanker og sind også til at forfalde. Det er samme historie om de to ulve - hvilken ulv vinder? Den du fodrer...


Så lad os forskønne vores byer og landskab, og lad også mennesker med disse evner få lov til at udfolde sig. Heldigvis kan vi ikke allesammen sidde og være kloge bag et stort skrivebord og synes vi er så vigtige. Der er heldigvis nogle mennesker i denne verden, som er rigtig gode til f.eks. at gøre brosten rene, til at gøre rent på kontorer og toiletter, til at fjerne vores skrald.

Disse mennesker er de vigtigste i hele Danmark, for var de her ikke, ville vi helt sikkert lægge mærke til det!










2 kommentarer:

  1. Hey du skønne kvinde.
    Jeg er lige nødt til at komme med en lille tilføjelse.
    Han er faktisk ved at ukrudts bekæmpe.
    Nogen kloge hoveder har fundet en mere miljø rigtig og tidsbesparende måde at bekæmpe ukrudt på.
    Bonus effekten er så at der samtidig bliver vasket det værste snavs væk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det en dejlig oplysning, du her kommer med... 2-i-1... det går jeg helt klart ind for, og især når det er en win/win situation!

      Længe leve et skønt miljø og landskab :D

      Slet