23 august, 2011

Baronessen fra benzintanken 1960

Filmen starter med Baron von Rosensteens begravelse. Da Rosensteen er uden arvinger, står det gamle Rosensteen Slot til at skulle arves af familien Rabenfeldt. Højesteretssagfører Berg (Emil Hass Christensen) opsøger Enkebaronessen (Maria Garland) om et dokument man har fundet blandt hendes søn, den afdøde barons, papirer. Det viser sig, at baronen havde et barn uden for ægteskabet med en ikke-adelig kvinde.

Enkebaronessen og Højesteretssagføreren beslutter sig for at finde barnet, idet at en arving til slottet i så fald ville være fundet. Barnet viser sig at være pigen Anne Tofte (Ghita Nørby), som arbejder hos sin onkel Lars Tofte(Ove Sprogøe) og hans kollega (Dirch Passer), Hans Høy, på en benzintank. De overtaler Anne til at bo hos baronessen et stykke tid, hvilket hun ikke er meget for. Enken prøver at lære Anne at være en fin dame, frem for den drengede værkstedsmekaniker som hendes onkel havde opdraget hende til.

Anne føler sig meget malplaceret og har ingen at snakke med, bortset fra slottets spøgelse (Karin Nellemose). Samtidigt prøver Rabenfeldterne at skille sig af med hende, nemlig ved at brænde baronens brev. Spøgelset ønsker ikke at slottet skal falde i Rabenfeldternes hænder, og lokker en lettere beruset Hans Høy til at finde Annes fødselspapirer.

Rabenfeldterne prøver også at få Anne til at gifte sig med Henning Rabenfeldt (Henrik Wiehe), men hun vælger i sidste øjeblik, med spøgelsets hjælp, at gifte sig med Hans Høy i stedet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar